Hvornår sker der læring?
Når man går og tænker over læring, kan man godt blive en smule svimmel, for ordet indeholder så mange facetter og nuancer som det kan være svært at rumme. Som underviser eller lærer, kan man bruge uanede mængder tid på at forholde sig til hvordan man skaber den bedst mulige læringssituation. Skal man inddrage fysisk aktivitet? Hvad med mange gruppedrøftelser? Eller er det bedre at få formidlet en masse indhold?
Men forleden fik jeg tilsende en pudsig lille refleksionsøvelse, som netop handlede om læring og hvornår læring finder sted. Den gik kort og godt ud på, at reflektere over “hvornår jeg sidst har lært noget nyt?”. Jeg gik og grublede over det og tænkte spontant, at jeg da lærte noget hver dag og (næsten) hele tiden. Men dybest set kunne jeg mærke at spørgsmålet ikke rigtig var trængt ind, og jeg lagde det lidt på hylden. Jeg fik dog fundet refleksionsspørgsmålet frem igen, da jeg til aften var til et fyraftenskursus om brugen af sociale medier. Det var ikke den strukturede undervisning som fandt sted på kurset, som gjorde den store forskel for mig. Derimod havde kurset sat nogle tanker i hovedet på mig, og efterfølgende gik jeg hjem og fordybede mig i en lang række af de problematikker som jeg stødte på.
Mens jeg sad og løste mine problemer og udfordrende mig selv i mine grundantagelser, poppede læringsbegrebet og refleksionsøvelsen frem i min bevidsthed igen. Hvornår finder læring sted? Læringen fandt helt tydeligt ikke sted under kursets strukturerede rammer, men derimod efterfølgende da jeg gik igang med at løse en række problemer. Da materialet blev nærværende og jeg konkret arbejdede med det, ikke bare rent kognitivt men praktisk.
Så betyder det, at kursusformen ikke har sin berettelse? Det håber jeg bestemt ikke, men vi skal måske lige netop forholde os kritisk til at det som kurset, lektionen, timen, forelæsningen eller hvad det nu måtte være, kan. Måske er det vigtigste at udfordre tilhørerne/eleverne/kursisterne, således at de selv går hjem og er motiveret til at udforske indholdet gennem egne erfaringer. Måske er et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv som underviser, ikke “hvad skal mine elever/kursister lære?” men derimod “hvordan skal jeg motivere eller provokere mine elever/kursister til, at udforske et givent område på egen hånd?”
Afstanden mellem læringsbegrebet og motivationsbegrebet er nok ret kort og de to begreber er nok hindenens forudsætninger. Jeg vil helt sikker forsøge med en mere motivationsrettet tilgang til mit næste kursus, som netop retter sig mon undervisere i Ungdomsskolen. Jeg må udfordre mig selv på, hvordan jeg kan motivere deltagerne til at få lyst til at gå på opdagelse i deres egen praksis som underviser. For det er sikker ikke hvad jeg siger, som gør forskellen for dem!